Sider

onsdag den 16. december 2015

16. december: Keyhanger

Så blev det d. 16. december, og dagens gave i pakkekalenderen er en key-hanger - altså en snor til at have sine nøgler i, med en form for karabinhage i den ene ende, så den kan fæstnes i en strop i bukserne eller lignende. Tina er pædagog på en skole, så hun har fast nøgler med sig. Måske denne key-hanger i det virkelig fine stof kan blive hendes tro følgesvend? 

Læs mere om genbrugs-pakkekalenderen her



tirsdag den 27. oktober 2015

Efterårs stilleben

Farverne betager mig. Jeg overvældes. Forstummer midt i vindens rusken. Solen forsvinder hurtigere bag horisontens bagsmæk og lader mig modvilligt stå tilbage med skumringens skyklapper. 

Jeg vælger at tage grene med ind i varmen. Velvidende, at de falder endnu hurtigere end planlagt. Glansen forsvinder. Livet hives lydløst ud af farvespillet. Men jeg får lov at betragte det tæt på. Skønhed i forfaldet. Årstidens cyklus, der med sin forudsigelige død samtidig minder mig om, at det bliver forår igen! Uafhængigt af mig bliver det forår igen!

onsdag den 30. september 2015

Rørt...

Da jeg så denne video på Facebook i dag, fik jeg en klump i halsen og lidt våde øjne. Jeg synes, den giver så godt et billede på, hvad omsorg kan være! 

At du ser mig, hvor jeg er, som jeg er
At du sætter dig ned ved siden af mig og bare er tilstede
At du - uden fordømmelse, uden gode råd - bare ér sammen med mig!


Students Surprise a Homeless Guy
Beautiful. He asks to Borrow a Homeless Man's bucket, then this Happens "SHARE" Praying for all the Struggling Father's and Single Mother's in the World!Share + Like my Page╰▶ Keith Kuder
Posted by Keith Kuder on 21. juni 2015

tirsdag den 29. september 2015

Æbletærte

Efterår betyder æblesæson, og mulighederne er uendelige! I dag blev det til den lækreste æbletærte med marcipan og kanel! Og den er ganske nem at bikse sammen...

Æbletærte (25-28 cm. tærtefad)

Dej
175 g. mel
120 g. margarine
3 spk. sukker
1 æg

- Rør mel, margarine og sukker sammen
- Tilføj ægget og saml dejen
- Fordel dejen i tærtefadet og pres den op af kanterne

Marcipanfyld
400 g. groft revet marcipan
3 æg
2 tsk. kanel
2 dl. mælk
3 spk. mel
3 spk. sukker

- Riv marcipanen
- Bland marcipanen med de øvrige ingredienser til fyldet

5 æbler
50 g. mandler
Kanelsukker

- Del æblerne i kvarte og fjern kernehusene
- Skær æblerne i skiver
- Læg æblerne som vist på billedet
- Hak mandlerne groft og fordel dem over tærten
- Drys kanelsukker over tærten

Bag tærten i ca. 35 min. v. 180 grader
Server den lun med vaniljeis, fløde eller cremefraiche

søndag den 27. september 2015

Sleepover

Vi har været så heldige at have Laurits på besøg her i weekenden. Min søster og svoger var helt med på lidt tosomhed - og vi var SÅ klar på luksus-tid med vores dejlige nevø. Den har stået på masser af leg, sjov, snak, tegnefilm, bøger, grin, hygge, lækkerier, bagning, fodbold, drillerier, spørgsmål om livets store spørgsmål og meget mere. De små børnefingre, der drillende aer ens arm, når det bare MÅ være morgen, så vi kan komme op og lege videre. Jeg er helt solgt! Og ja; dét er lykke for mig!!






torsdag den 24. september 2015

Gavekort

Svoger Rasmus har fødselsdag i dag, og da han mest af alt ønskede sig penge til en jakke, er det da dét, han skal have! Jeg har det lidt svært med de der flade kuvert-gaver med et navn uden på, så jeg har lagt hovedet i blød for at finde noget lidt mere kreativt end det. 

Det endte alligevel med at skulle gå lidt stærkt, så det blev et (lidt optimistisk) forsøg på en tegnet jakke - med små 'snit' i lommerne, så der lige kunne presses nogle store pengesedler ned. Måske ikke ligefrem en genial løsning men dog alligevel bedre end ingenting!

Stort tillykke, Rasmus! Tak fordi du er dig og tak for at du gør min elskede søster lykkelig! 


onsdag den 23. september 2015

Flødeboller

Jeg havde en hel masse æggehvider stående, som snart har sidste udløbsdato, så et eller andet skulle produceres - i store mængder! :) Valget faldt på flødeboller, selvom jeg ikke har den store erfaring udi den disciplin. Især chokoladetempereringen er ikke noget, jeg helt har styr på, hvilket bliver temmelig tydeligt, når flødebollerne skal overtrækkes. Men øvelse gør forhåbentlig mester en gang, og indtil da er der heldigvis mange i min omgangskreds, som gerne vil spise alle flødebolle-forsøgene.

Det blev til tre forskellige slags; hindbær med mørk chokolade, lakrids med hvid chokolade og passionsfrugt, hvor jeg lavede halvdelen med hvid chokolade og den anden halvdel med mørk chokolade. Pynten er henholdsvis frysetørret hindbær, lakridspulver og gult krymmel.

Her kommer den opskrift jeg syslede mig frem til - og som fungerede rigtig fint. Det eneste, jeg ville have gjort anderledes, er chokoladen, hvor jeg siden har læst mig til, at jeg med fordel kan smelte noget kakaosmør i. Det må jeg prøve næste gang!

Flødeboller ca. 25 stk.
200 g. marcipan
300 g. sukker
125 g. glukosesirup
1 dl. vand
150 g. æggehvider
300-400 g. god chokolade

  • Rul marcipanen tyndt ud mellem to stk. bagepapir og udstik cirkler i den ønskede størrelse
  • Fordel dem på en bageplade og bag dem i ca. 5-7 min. ved 180 grader
  • Hæld sukker, glukosesirup og vand i en gryde og lad det koge til temperaturen når 120 grader
  • Når sukkermassen når ca. 110 grader, sættes æggehviderne til at piske på maskine
  • Når sukkermassen når de 120 grader, hældes den ned til de piskede æggehvider i en tynd stråle
  • Der skrues op på fuld kraft og massen piskes i ca. 10 min., til flødebollemassen er tyk og sej
  • Nu tilføjes evt. smag til massen; jeg delte massen i tre og tilføjede henholdsvis frysetørret hindbær, lakridspulver og passionsfrugtpulver (købt i specialforretning)
  • Flødebollemassen hældes i en stor sprøjtepose med en rund eller stjernetyl
  • Massen sprøjtes på de afkølede marcipanbunde og stilles til 'tørre' på køkkenbordet i 1-2 timer
  • Temperér chokoladen og dyp flødebollerne i den flydende chokolade og lad dem dryppe lidt af, før de vendes og evt. drysses med krymmel eller lignende
  • Lad dem størkne og spis!


mandag den 14. september 2015

Skod diabetes!

Jeg har den sidste uges tid haft utrolig svært ved at styre mit blodsukker. Det har generelt ligget for højt (uden grund), og det betyder, en følelse i kroppen af at have feber, være utrolig varm, hjertedunken og ondt i kroppen. Det er meget ubehageligt, og det er svært at gøre det store ved det, når man, som jeg, ikke får insulin, men et andet injektions-præperat, Victoza, som ikke tages efter behov. 

Lægerne har flere gange foreslået mig at skifte til insulin, men jeg er meget ambivalent ved tanken, da det kræver øget kontrol, som ikke er en spiseforstyrrelses bedste ven. På den anden side er det også svært (og over tid farligt) at leve med for høje blodsukre, og måske vil den øgede fleksibilitet rent faktisk kunne give mig noget mere frihed, når jeg først får det inkorporeret i min hverdag. Jeg skal til tjek d. 5. oktober, så må jeg se, hvad de siger på sygehuset. Jeg er nervøs for store ændringer i min medicin, da der lige nu er så stort pres på så mange andre områder af mit liv, at det vil være en stor udfordring med store omvæltninger hér også. 

lørdag den 12. september 2015

Tak!

I tider, hvor der er pres på, som der er for os nu, bliver det virkelig tydeligt, hvor dyrebart det er at have et godt netværk. Medlevende og omsorgsfulde familie og venner. Og faktisk er det mest rørende, når mennesker, der står os nær, bare er her. Når vi oplever, at de 'slår sig ned' ved vores side. Lytter - og bliver ved med det! Måske hjælper med praktiske gøremål, som lige nu kan føles uoverskuelige for os, men mere skal der heller ikke til. Ingen indviklede og gennemtænkte løsninger; for det findes ikke. Bare det at turde være tilstede, når det hele ikke er så blankpoleret og velsmurt. 

Jeg kan selv synes, det er en kæmpe udfordring, når jeg sidder på den 'anden side' - at tro på, at min tilstedeværelse er 'nok'. Men hvor bliver det bare tydeligt, at dét lige præcis er tilpas, når man nu selv sidder i saksen. For det fantastiske er jo, at livet GÅR videre, og tingene VIL vende igen. Måske ikke af sig selv, men ved at de involverede med bittesmå skridt rykker sig videre... Og lige præcis derfor er det heller ikke farligt som udenforstående ikke at kunne afhjælpe en krise. Tiden er en afgørende faktor. Så det handler virkelig mest af alt bare om at turde blive! Når det går op og ned og op igen. Til blæsten har lagt sig.


fredag den 11. september 2015

Faith and fear

Jeg har i dag sagt farvel til min yngste lillesøster, Catrine. Hun er fløjet til USA for at mødes med en god ven, som hun - hvis alt falder på plads - tager til Libanon sammen med, inden for den næste måneds tid. Hun har et stort ønske om at hjælpe syriske flygtninge der, og hvor er jeg bare stolt af, at det for hende ikke bare bliver ved snakken og de gode intentioner - men at hun rent faktisk GØR noget! Hun ønsker virkelig at gøre en forskel, og hun ønsker, at hendes liv stemmer overens med hendes holdninger og værdier! Jeg har kæmpe respekt!

Samtidig kan jeg jo ikke sige mig fri for også at være ængstelig, bekymret og for at synes, at det er vildt hårdt (endnu engang) at skulle sige farvel til hende. Jeg har virkelig nydt at have hende 'hjemme' i Danmark det seneste halve år, og jeg kommer til at savne hende utrolig meget. 

Men i tankerne er jeg hos hende, og hun er hos mig. Og heldigvis er kommunikation på tværs af verden ikke længere noget problem. Men det ér ikke helt det samme... At se hendes flagrende røde hår, blive krammet i hendes intense favn og passe list på hende i mine arme. At høre hendes tanker om livet, troen, tilliden, teori, praksis og konsekvens - face to face. At se ind i hendes øjne, når hun deler ud af den passion, der er hendes. At mærke hende helt tæt på. Og bare være i hendes nærvær med alt det, hun bidrager med og deler. Dét kommer jeg til at savne helt vildt! Og jeg savner det allerede (skriver jeg uden helt at kunne se skærmen for de tårer, der igen og igen gør blikket sløret. Åh, så forbistret det er at elske så højt. Men hvor er det dog også uendelig dyrebart!


tirsdag den 8. september 2015

Første køretime

Det har været en crazy dag i dag: Jeg har haft min første køretime! Jeg har frygtet denne dag, siden jeg besluttede mig for at tage kørekort, men jeg lever da endnu, og efterhånden er mine ben da også stoppet med at ryste og skuldrene faldet ned til normal position (efter at have siddet oppe under ørerne i de tre kvarter, timen varede). Lasse har forsikret mig om, at jeg nok skal lære det (hvilket kørelæren også mente at kunne forudsige). Nu må vi se. Nu er første møde med den virkelig trafik da i hvert fald overstået. Så er det bare at tælle ned til næste gang, jeg gør vejene usikre (som allerede er i overmorgen - crazy!!!)


torsdag den 3. september 2015

Efterårscupcakes

Min mor havde spurgt, om jeg havde lyst til at lave nogle pyntede cupcakes til mine forældres jubilæum i dag - som en del af en buffet med forskelligt brød og kage, som skulle udgøre anretningen til receptionen. Det ville jeg selvfølgelig rigtig gerne, og jeg har brugt tid på både at brainstorme smagssammensætninger og pynt. 

Jeg besluttede mig for fem forskellige slags - og lavede så 16 af hver, så der i alt blev 80 stk. De fem slags kager blev:

  • Nøddekager med æblekompot, karamelfrosting og hybenroser, hyben og blade af fondant
  • Vaniljekager med blå birkes, lemoncurd og citronfrosting og efterårsblade og mariehøns af fondant
  • Gulerodskager med nødder i lemoncurd, creame cheese frosting og sommerfugle lavet af royal icing
  • Chokoladekager med nutella, chokoladefrosting og små paddehatte af fondant
  • Vaniljekager med hindbærkompot, hindbærfrosting og skilte af fondant, hvor der var præget 'tillykke'
Og heldigvis vakte de både glæde - og var rigtig fine på den flotte buffet!





lørdag den 29. august 2015

Blomster-love!

Vi har været på planteskole i dag, og jeg føler mig helt høj af farver, dufte og skønhed. Nu skal vores krukker og bare pletter i haven bare overdænges af farver, så man slet ikke kan lade være med at smile ved at kigge der ud. De sidste sommer-vibes skal lige indåndes, før den for alvor står på efterår inden længe. 

Og by the way: De pink og orange solhat øverst til venstre er ubetinget min yndlingsblomst, som jeg havde lyst til at fylde hele bilen med. Jeg er helt solgt over de farver!

fredag den 28. august 2015

En hemmelighed...

Jeg troede aldrig, jeg skulle breake den her nyhed, men nu sker det: Jeg er gået i gang med at tage kørekort. I dag har jeg siddet bag rattet for første gang - argr!! Godt nok kun med 7-8 km/t. på manøvrebane og uden overhovedet at bruge speeder, men man skal jo starte et sted, og jeg synes faktisk, det gik rigeligt hurtigt. Kald mig bare en pivskid! Lasse mener dog ikke, der vil gå lang tid, før jeg får problemer med at holde mig inden for fartbegrænsningerne. Jeg har meget svært ved at tro, at det bliver et problem.

Men man skal jo starte et sted, og nu er jeg da i gang. Heldigvis følges jeg med min søster, Maja, så vi ikke er helt alene om at føle os totalt gamle sammen med alle de 17-18-årige. Mon der egentlig er en grund til, at det er smart at kaste sig ud i noget så halsbrækkende, som at køre bil, mens man stadig tror, man er 17 og uovervindelig? Jeg tror i hvert fald ikke, man er mindre bange for trafik og konsekvenser, når man er 32 - og liv og død ikke længere kun er abstrakte begreber...

torsdag den 27. august 2015

Bibeltid

Så skete det endelig: App'en 'Bibeltid' er lanceret! Lasse har sammen med andre dygtige folk arbejdet på, at den skulle blive til virkelighed længe, og nu er den her. Helt gratis og en helt ny og inspirerende måde at læse i Bibelen på. Jeg er skide stolt af min seje mand, og er samtidig fuld af forventning over selv at tage den i brug! Læs mere på Facebooksiden eller find den i din app-store.

Og nej, jeg får ikke noget (andet end måske et ekstra kys, hvis jeg er heldig) for at reklamere - dette er udelukkende et råb ud over tagene om, hvor sej min mand er, og hvor stolt jeg er af ham! :)

tirsdag den 25. august 2015

Medaljer med hindbær

Lasse har i dag stået for medarbejderdag i den organisation, hvor han arbejder, og jeg har fået lov til at stå for maden. Jeg synes, de skulle have noget særlig lækkert til kaffen, og da jeg faldt over de lækreste hindbær, da jeg handlede ind, fik jeg lyst til at lave medaljer med hindbær.

Medaljer ca. 10 stk.

Mørdej
300 g. mel
100 g. flormelis
150 g. margarine
1 æg
  • Smuldr margarinen i mel og flormelis
  • Tilsæt ægget og saml dejen
  • Læg dejen på køl en halv times tid
  • Rul den kolde dej ud (ca. 5 mm. tykkelse)
  • Udstik 20 cirkler á ca. 7 cm. diameter
  • Bag cirklerne i 8-10 min. på 185 grader
  • Afkøl kagerne 

Vaniljecreme
2 æg
30 g. maizena
1 tsk. vanilje
1/2 l mælk
75 g. sukker
1 dl. fløde
  • Pisk æg og maizena sammen uden varme
  • Tilsæt sukker, vanilje og mælk kog det op under omrøring
  • Hæld cremen på en tallerken, drys sukker på overfladen for at undgå skind og sæt på køl
  • Pisk fløden og vend den i den afkølede creme
Øvrige ingredienser
4 dl. fløde - piskes til flødeskum
100 g. flormelis - røres til glasur med lidt vand
100 g. friske hindbær/hindbærmarmelade
Pynt - her brugt frysetørret hindbær og friske hindbær
  • Fordel et tyndt lag glasur på halvdelen af cirklerne (toppene)
  • Pynt evt. med frysetørret hindbær, mens glasuren er våd
  • Sprøjt to ringe flødeskum med en stor stjernetylle på hver af de øvrige cirkler (bundene)
  • Læg et par friske hindbær/en teskefuld hindbærmarmelade i hullet i midten af flødeskummet
  • Læg en teskefuld vaniljecreme oven på marmeladen
  • Sprøjt en fløderoset på den stivnede glasur
  • Pynt rosetten med et halvt hindbær
  • Pres forsigtigt toppene på bundene - og server!


fredag den 21. august 2015

5 års bryllupsdag

Vi har bryllupsdag i dag, og det er altid noget helt særligt. Nu er det fem år siden, vi for alvor startede vores liv sammen, og ud over de store tanker om, hvad ægteskabet er, og om hvad vi betyder for hinanden, så er der også bare alle de gode minder om den helt særlige dag for fem år siden.

Vi har tidligere på vores bryllupsdage læst præstens tale fra kirken, set billeder og video (ikke mindst af noget virkelig sjovt underholdning), og ellers bare forkælet hinanden og lavet noget hyggeligt. I år har jeg bare slet ikke magtet det store. Depression og svære følelser forsvinder desværre ikke bare fordi det er en særlig dag, så vi har holdt programmet meget simpelt og valgte at tage ud og spise og efterfølgende at gå en tur ved vandet. 



Og det bedste er, at sammen med Lasse skal jeg lige præcis ikke lade som noget som helst. Jeg kan med ro i sindet sige, hvad jeg magter - og han står bare med åbne arme og elsker mig, som jeg er. Jeg har den bedste mand, jeg kunne drømme om, og jeg er så enormt taknemmelig over den gave han er for mig hver eneste dag. Jeg elsker dig, min dyrebare skat!

lørdag den 15. august 2015

Bryllupskage i natur-farver

Den sidste kage i lang tid - og heldigvis gik det godt, og min fætter og hans smukke brud blev glade for resultatet! Det betyder altid noget særligt, når brudeparret er nogen tæt på, og at jeg - som i dette tilfælde - også selv skulle med til bryllupsfesten. Det er en stor ære og en tillid at blive vist, så jeg har altid nerver på; for kan jeg nu gøre det godt nok.

Kagen var med chokoladebunde og nøddebunde, lagt sammen med hvid chokolademousse, jordbærmousse og jordbærkompot med makroner. Den er overtrukket med overtræksmarcipan, som jeg har farvet hvidt. Alle blomster er lavet af fondant, og båndet omkring kagerne er naturfarvet hessian med bomuldssnor omkring. Under stoffet er der et 'bånd' af bagepapir, så stoffet ikke kommer i berøring med marcipanen. Banneret med deres navne på toppen lavede jeg ligeledes af hessian - læs mere om det her.






torsdag den 13. august 2015

Rabarbertærte

Min dejlige svigermor ved, at jeg drømmer om selv at have rabarber i haven, og indtil det forhåbentlig engang kommer til at ske, er hun så sød at være leverandør til vores fryser. Og så er de endda skåret og pakket i poser. Hvor heldig er det lige, man kan tillade sig at være?!

Én af de bedste opskrifter med rabarber er uden tvivl den helt klassiske rabarbertærte. Enkel, lækker - og altid et hit! Her kommer den opskrift, jeg altid bruger:

Rabarbertærte
125 g. smør/margarine
175 g. mel
1 spk. vand
175 g. rabarber i små stykker
100 g. sukker
1 spk. kartoffelmel
(Æg til pensling af gitter)

Rør mel, smør og vand sammen. Stil dejen på køl en halv times tid.
Rul dejen ud. (Tag evt. lidt fra til gitter) Put den i en tærteform (25-28 cm.).
Hæld rabarber ud over. Bland sukker og kartoffelmel og hæld det over rabarberene.
Lav evt. gitter af det resterende dej. Pensl gitteret med æg.

Bag den i ca. en halv time ved 180 grader
Server med cremefraiche eller fløde :)

mandag den 22. juni 2015

Læder-sløjfer til håret

Pinterest så jeg de fineste lædersløjfer sat på elastikker, og det måtte jeg lige prøve. Jeg havde ikke så fine farver læder, som den lyserøde på billedet, men hver ting til sin tid, og især det gule læder, som er en rest fra butterfly og øreringe fra vores bryllup, er jeg også ret vild med. Og det er virkelig nemt. 

Jeg tegnede i fri hånd efter billedet på Pinterest (jeg havde ikke lige set, at der faktisk er en skabelon, der kan printes ud, på hjemmesiden, hvor idéen egentlig kommer fra), klippede det ud, bandt det omkring en hårelastik, og tadaa: 1 stk. fin lædersløjfe - lige til at pynte en rodet knold af sommerhår. Jeg skal helt klart prøve mig lidt frem med blomstret bomuldsstof også - og måske nogle i en lidt større størrelse. Fordelen ved læderet er, at der ikke skal sys for at undgå trevler, så det ér virkelig et 5 minutters projekt, hvis man har læderrester liggende. 






onsdag den 18. marts 2015

Depression

For præcis en måned siden talte jeg med min mor. Om stort og småt, men mest om at det hele havde været tungt for mig i længere tid. Tankerne. Følelserne. Hverdagen. Livet i det hele taget. Og der i sofaen, da vi snakkede, hørte jeg pludselig mig selv sige, at jeg var bange for, jeg havde en depression. Jeg blev faktisk lidt overrasket. Det havde ikke strejfet mig, at jeg egentlig følte, det stod så galt til. På den anden side var det som en forløsning; som om at noget faldt på plads. Måske var der faktisk en grund til mine tunge tanker, og måske var der rent faktisk noget at gøre ved det. Efterfølgende har Lasse og jeg talt meget om det, og jeg fik endelig taget mig sammen til at få en lægetid. Det var i dag.

Alle kort kom på bordet. Jeg græd mange fortvivlede tårer der i lægens konsultationslokale. Fortalte om det sidste halve års maraton ud i komplikationer med sukkersygen og medicinen der til. Det store pres, stress-reaktionerne og den snigende meningsløshed, som kan overmande mig fuldstændig. Mine mange tårer og selvbebrejdelser, min enerverende træthed, mine minimale lyst til at se mennesker og min generelle følelse af håbløshed. Lasse supplerede, og lægen lyttede til os begge to.

Jeg var frygtelig bange for, om jeg ville blive taget alvorligt, og om han ville være mistroisk, synes jeg overreagerede, var en svag-pisser eller et ynkeligt menneske. Ingen af delene var tilfældet. Han tog det meget alvorligt, og vurderede, at jeg har en svær depression, som er behandlingskrævende. Dog er min situation kompleks pga. min sygdomshistorie, så han ville gerne sende mig videre til en psykiater, som er specialist i at vurdere, hvilken medicin der vil være bedst for mig, ligesom han gerne vil have vurderet, om der er anden behandling end ren medicinsk, der vil være brugbar i første omgang.

Det er et tabu at have en psykisk lidelse, som en depression er. Jeg kæmper med mine egne fordomme om, at det er et svaghedstegn ikke at kunne sige stop i tide, så man udvikler stress. Men jeg kan bare gemme alle de dumme destruktive tanker langt væk! Virkeligheden er, at livet er udfordrende at balancere i, og ligesom det har været tilfældet for mange før mig, ja, så kan man komme til kort og have brug for hjælp. Det er der, jeg er nu, og jeg takker ja til al den hjælp jeg kan få - med kyshånd! For livet er mere værd end at skulle spildes på at have det så skidt!

Nu er det bare at vente på næste indkaldelse, og indtil da vil jeg forsøge at pleje mig selv. Passe på mig. Bære over og lave ting, der giver mig energi. Det er en udfordring at ønske sig selv det bedste, når man ikke dybt inde føler, at man er det bedste værd. Men prøve, det kan jeg da i hvert fald!

mandag den 16. marts 2015

Lagkagebunde

Jeg har fået nogle forespørgsler på de vanilje-bunde jeg bruger, når jeg laver lagkager - den kommer her. Hvis der i stedet ønskes kakaobunde, kan opskriften findes her.

Opskriften passer til en 25 cm. springform, hvor kagen efterfølgende kan flækkes i tre bunde.

Vaniljebunde
6 æg
240 g. sukker
2 spk. vand
2 tsk. vaniljesukker
1/2 tsk. fint salt
180 g. mel
2 tsk. bagepulver

Pisk æg, sukker, vand og vanilje, til det er hvidt og skummende
Vej mel, salt, kakao og bagepulver
Si ovenstående ingredienser i æggeblandingen og vend det forsigtigt sammen 
Sørg for at røre grundigt, så der ikke gemmer sig 'lommer' af mel mm.
Hæld dejen i en springform (smurt eller med bagepapir) og slå den let mod bordet, så eventuelle luftbobler forsvinder

Bag kagen i en 185 grader varm ovn i ca. 30 minutter (der må ikke hænge dej ved, når der stikkes i den).
Afkøl den 'på hovedet' på en rist 

torsdag den 12. marts 2015

Smertelige afbud

Åh, hvor er det bare frustrerende igen og igen at måtte melde afbud. Til fødselsdage, fester, små og store sammenkomster, hyggelige middage og tid med gode venner. Jeg har vildt meget lyst til at tage del, byde ind, være med, komme nyde, bidrage og gå hjem med hjertet fyldt af smil, grin og snak - og oplevelser med mennesker, jeg holder af. Jeg er social. Synes det er fedt at møde mennesker. Elsker at være, hvor tingene sker. Jeg kan bare ikke lige nu!

Det er vildt svært at sætte ord på, hvad grunden er, jeg blokerer bare fuldstændig, panikker, og alt overskud forsvinder fra mig ved tanken om at skulle ud af døren. Jeg bliver sur på mig selv, for hvor svært kan det være? Lige nu åbenbart meget svært. Jeg trænger virkelig til at bøtten vender, og at jeg igen kan tage del af det liv, som jeg elsker så højt. Indtil da må jeg blive her i min trygge hule og tillade mig selv at græde lidt over, at jeg endnu engang må melde smertelige afbud, selvom jeg så inderligt ville ønske, det ikke var sådan, det var...

fredag den 6. marts 2015

Dukketeater

Endnu en yndlingsdag sammen med Laurits, min skønne nevø. Munden står ikke stille, og der er fuld fart over feltet. Vi havde en stor papkasse stående, som ventede på at blive smidt ud, så vi gik i gang med at skære, tegne, sy og male, og vupti: et simpelt - men ganske anvendeligt - dukketeater.

'Dukkerne' blev tegnet med sprit-tusch på de udklippede sider fra papkassen, hvorefter de blev farvelagt og til sidst klippet ud og sat på pind. Selve teateret blev skåret ud af papkassen med en brødkniv, hvorefter der blev sat pakketape langs hele kanten for at styrke stabiliteten. Derefter blev der med et spyd lavet et hul i hver af de øverste hjørner, hvor en snor i den ene side blev bundet fast. Jeg fandt så et gammelt tørklæde, som blev klippet til, zigzagget og syet med løbegang, hvorefter det blev trukket på snoren, hvis anden ende så også blev fæstnet.

Vi havde en fest med at lave det - men Laurits er nok lidt for lille til at synes, det er rigtig sjovt, at man enten ikke skal være den, der holder figurerne, eller at man holder dem  - men 'med ryggen til', så det er tilskuerne, der kan se det. Måske om nogle måneder. Så må vi se, om papkassen har overlevet så længe, eller om vi laver et nyt!





onsdag den 25. februar 2015

Re:post 'Inspirerende washi-tape'

Her kommer næste opdaterede indlæg fra rækken af inspirerende mandage. Denne gang kommer en lang række gode idéer til brug af washitape/maskingtape, som er tape, der har lidt samme egenskaber som malertape - det findes bare i uendelig mange farver og mønstre, så mulighederne for at være kreativ er uendelig. Kig forbi det nu opdaterede indlæg og se, om der er noget, du skal have prøvet af - måske en hinkerude på børnenes værelse?


Fødselsdagskort

Det er sådan en rigtig øv-dag i dag. Dem er desværre mange af for tiden, og det frustrerende er, at jeg har svært ved at sætte en finger på, hvorfor. I stedet for at slå mig selv i hovedet med bebrejdelser og selvkritik forsøger jeg at lade tankerne flyve væk, sætte tempoet helt ned og lave noget, jeg kan fokusere på - og som fodrer den skabertrang, som pibler frem et sted langt inde, men som så tit bliver slået ned af dumme tanker.

Og det gør virkelig noget godt at skabe. Når det lykkes altså! Og det er måske netop grunden til, at modet ikke altid er der til at kaste mig ud i det. Frygten for at fejle. Lige nu gjorde det mig godt at se streger, farver, harmonier og skygger blive til noget simpelt men alligevel færdigt. Og så er det jo altså bare med at glæde mig over det!

onsdag den 18. februar 2015

Re:post 'Inspirerende organisering'

For to år siden kørte jeg en stribe indlæg med titlen 'Inspirerende mandage'. Hver mandag blev udgivet et nyt indlæg med et tema, hvor der var inspiration at hente. Jeg vil de kommende mandage re-poste indlæggene, da der har været problemer med billederne, og de derfor har været ret 'døde' og ligegyldige at se på. Pga. det store arbejde det er at finde, redigere og genudgive billederne, tager jeg dem lidt af gangen - og altså derfor endnu en række inspirerende mandage :)

Her kommer det første i rækken: Inspirerende organisering. Kig forbi indlægget her, og se, om der måske er inspiration at hente for dig. Glæd dig for øvrigt til en snarlig ny serie indlæg her på bloggen med overskriften: Huset rundt! Det bliver inspiration til indretning i alle husets rum - og desuden et lille indblik i vores hus, og i de projekter, som jeg drømmer om at få fikset her...

fredag den 13. februar 2015

Liebe familie

Jeg har i lang lang tid været en lille smule forelsket i Liebes familie-krus. De er simpelthen så fine... På shoppeturen i Rosengårds Centeret i dag kom jeg forbi dem til nedsat pris, og kombineret med et tilgodebevis, der længe har brændt i min pung, måtte de fine krus altså med mig hjem. Og jeg er VILD med dem!