Sider

søndag den 20. juli 2014

Farvel igen...

Sommer er ferietid, men det er altså også arbejdstid og dermed afskedstid. I hvert fald her hjemme. I disse uger er min mand på Danmarks-turné med sit arbejde (ikke på den rock'n roll-agtige måde, tværtimod: taler, salg og snak!). Det er vældig meningsfuldt, og han trives fint i det, men der er lige det der med afsked.

I går kl. 18.30 var det tid igen. Jeg knuger mig ind til ham. Mærker hans varme arme holde mig fast til ham. Hans hjerte, der slår så lydløst og samtidig så altoverdøvende. Hans duft. Hans vejrtrækning. Hans ord i mine ører. Og så er det slut. Han slipper. Kysser mig farvel. Bilen bakker ud af indkørslen, og endnu et 'farvel' er sagt.

Så sidder jeg her. Kan sagtens nyde friheden, stilheden, enetiden og mulighederne. Er slet ikke ked af tid med mig selv. Men det er langt fra det samme, som at jeg nyder, at Lasse ikke er her. Jeg kan lide at vælge alene-tid til, men når Lasse er på farten, er det en tvungen alene-tid, der kun eksisterer i kraft af hans farvel.

Det er helt okay, og jeg hygger mig med en god blanding af praktiske gøremål og kreative sysler. Jeg nyder det. Og så husker jeg på, hvor stor en glæde, savnet og længslen også er. Fordi kærligheden er stor, er savnet det automatisk også. Så jeg glæder mig bare til, han igen kommer hjem. Velvidende, at der kun går få dage igen, før det atter hedder farvel... 

lørdag den 19. juli 2014

Mosters hus

Det meste af ugen har jeg tilbragt hos min elskede moster i det nordjyske, og ud over at det var skønt at se hende og hendes familie, var det også en sand fornøjelse at se deres 'nye' lejede hus. En sand perle i præcis den 60'er stil, jeg er så vild med. Her nogle sneak peeks af detaljer fra deres hjem med sjæl, personlighed og charme.












fredag den 18. juli 2014

Sygeplejerske-kage

For en måned siden blev min kære svigerinde sygeplejerske. Skide godt gået! Vi kunne desværre ikke være med til at fejre hende, men som et lille symbolsk plaster på såret skulle hun have en kage - særligt lavet til hende! Så jeg gik i gang med at udtænke en hyldest til en fantastisk kvinde - og uden tvivl også en fantastisk sygeplejerske. Resultatet blev sådan her!

Kagen består af mandelbunde, appelsinmousse og jordbærcreme, samt en jordbærkompot. Den er overtrukket med marcipan, og alle figurer er lavet af fondant. Den vakte heldigvis glæde, og vigtigst af alt: Hun havde en dejlig festdag! Tillykke til dig, Hanne, du skønne, dygtige kvinde! 






torsdag den 17. juli 2014

Postmand Per kage

Til Laurits' 2 års fødselsdag i sidste uge, skulle han have en kage - og den skulle pyntes med én af favoritterne: Postmand Per! Min tanke var at lave lidt af stemningen og idyllen fra 'Grønnedal', hvor Postmand Per bor, og det blev ved hjælp af de karakteristiske sten-gærder hele vejen rundt om kagen, krydret med bakker og marker i horisonten, som blev tegnet med spiseligt farvepulver. Der til kom bilen, katten Emil samt pakker, breve og postsække.

Laurits blev glad, og sagde igen og igen 'mi pomman pier' (min postmand Per) og nynnede sangen om bilen og katten Emil. Heldigvis var både mor, far og gæster også godt tilfredse med smagen: vaniljebunde, jordbærmousse og vaniljemousse samt et lag af makron i jordbærlage. Og som altid: Overtrukket med marcipan.





Tilværelsens pudsighed

Jeg har drømt om et sofabord længe. Et helt særligt bord... Trekantet, teaktræ, meget gerne med patina, historie og sjæl. Efter at have brugt timevis på Den blå avis, Gul og gratis, private loppe-sider og netauktioner. I genbrugsforretninger og i antikforretninger. Så gav jeg op! Fordi alt teaktræ var støvsuget fra forretningerne. Fordi det ikke var helt rigtigt, eller fordi det prismæssigt ikke var til at komme i nærheden af. I weekenden droppede vi derfor den hidtidige plan og købte i stedet et laminat-bord i IKEA! Drømmen, jeg havde i mit hoved fandtes nok ikke, så næst-bedst måtte være fint nok, og vi har nu et bord, der er praktisk, passer godt til stuen, og er i den stil vi kan lide det. Det eneste minus er laminat-overfladen og den manglende 'sjæl'. Men mon ikke det går...

Mandag ved middagstid landede jeg så hos min moster i Hjørring, i hendes sjælfulde hus med de mange skønne detaljer. Og hvad er det første mine øjne ser: dét bord, jeg har ledt efter! Det er måske lige til den høje side, men hvis jeg havde set det bord til salg, havde jeg købt det med det samme! Min fætter var såmænd faldet over det i en genbrugsforretning for et par måneder siden, da han var på udkig efter nogle andre ting, og han havde så ringet til min moster, som sagde, at han da kunne tage det med, hvis det var til at betale. Og det var det!! En slik, fik han det for.

Så nu kan jeg besøge mit drømme-bord i det nordjyske, mens jeg til hverdag vil nyde vores laminat-bord, som er meget nemt at holde. Men hvor er tilværelsen da ind imellem pudsig...


Det blå is-hus

Helt særlige minder om solskin, sommerferie og store is i Tversted med masser af guf! Jeg var tilbage tirsdag aften sammen med moster, fætre x 2 + deres dejlige påhæng. Ren nostalgi - og isen, udsigten og stemningen er stadig fantastisk! Og køen var lige så lang, som den bør være, når man besøger så berømt et sted. Men det var værd at vente på... Mums!




onsdag den 16. juli 2014

Moster

Mit stik er trukket ud, og listerne over gøremål samler støv hjemme i Aarhus. De er byttet ud med forkælelse, afslapning og timevis af snak. Og jeg nyder det fantastisk meget!

Mine barndomssomre blev levet her - hos min moster, og mine to fætre, som stod med åbne arme og på syngende nordjysk entusiastisk og forventningsfuldt tog imod min søster og jeg, når vi blev afleveret af mor og far, eller som senere, tog den lange tur i tog fra Sjælland.

En verden af lange sommerdage med strandture i mosters Lada, der fragtede fire unger med vådt badetøj, bunkevis af sand og tomme rillede glasflasker fra maskinen i mosters køkken, der kunne lave saft om til sodavand. Solbrune og trætte med en duft af sand, tang, vådt badetøj og solvarmede kroppe. 

Dage med idéer, projekter og en ubegrænset entusiasme i vores lille firkløver af børn, når vi satte os for at åbne en biks med forventeligt ganske eftertragtede varer, som pressede blomster og malede sten og kogler, der ud over produktionen af varer, krævede en udmugning, oprydning og rengøring af et gammelt hønsehus. Vi knoklede i lange dage med iver og forventning, og var fyldt af barnlig glæde, da de glatte dekorerede sten og de skrøbelige pressede blomster sirligt blev lagt på varehylderne. 

Og lange dage i jordbærmarkerne, hvor vi plukkede flere hundrede pund bær i bagende sol (og med fyldte maver), hvorefter moster fragtede dem hjem, hvor de blev målt og vejet og derefter solgt til naboer og andre interesserede - billigere end i butikkerne, men med en vis fortjeneste selvfølgelig. 

Vi var altid i gang. Nye idéer. Flere planer. Og vi havde det fantastisk! Små skovture med madpakker sirligt pakket i rygsække, avisruter på tid, hvor vi hver dag i fællesskab kunne slå sekunder af gårsdagens rekord, stikbold på plænen overfor, skåle med den sødeste jordbærgrød, neglelak på tæerne og film under dynerne med popcorn og 'Las cola'. Det var eventyrligt, magisk og indbegrebet af sommer!

Og nu er jeg tilbage for en kort bemærkning. Omdrejningspunktet for magien, trygheden og rammerne var dengang min moster! Elskede elskende moster, som ikke kun 'fandtes' om sommeren, men som aldrig var længere end en telefonopringning væk. Moster, der havde tid, omsorg, vise ord og masser af kærlighed. Og som samtidig satte tydelige grænser og var præget af en lethed og en humor, når mine begrænsninger tog over. Og hun er her endnu...





mandag den 14. juli 2014

Sofabord

Vores stue har de seneste måneder været møbleret af en lidt ubestemmelig udgave af et sofabord. Det overtog pladsen efter et stort, funktionelt (men mindre kønt) sofabord, som jeg, mens jeg boede i lejlighed, hentede op fra 'storskrald' og vaskede, pudsede, malede og lakerede, og som siden tjente mig - og siden os - rigtig godt. Det blev dog presset ud, da vi fik vores nye sofa for et par måneder siden, da der simpelthen ikke var plads til det. Så indtil i dag har vi haft et lille charmerende rundt bord stående, som stod på Lasses værelse, da han stadig boede hos sine forældre for mange år siden. Det er lidt hærget og kunne godt trænge til en kærlig hånd, men det værste er, at det ikke er helt stort nok til vores behov. Så vi har været på jagt. Længe!

Men ej, hvor er det svært! Det må ikke være for højt, men heller ikke helt lavt. Det skal være nemt at holde, men ikke plastic. Det må gerne (men behøver ikke) at være træ, men det skal passe til vores teaktræsmøbler og trægulv, men skal ikke være totalt tone-i-tone.  Det skal ikke være sart, og må absolut ikke være glas!! Det må gerne have 'kant', og meget gerne i 60'er stil, men helst ikke koste for meget. Alle de krav! Og det synes da også at være helt umuligt!

Tilfældigvis faldt jeg over IKEA's særkollektion 'Årgang' som er udvalgte historiske IKEA-designs, som er relanceret i et begrænset oplag. Og der var det! Eller dvs. jeg havde på fornemmelsen, at det kunne være det, og i hvert fald skulle det ses! Så efter en IKEA-tur, flytten rundt på IKEA's udstillinger, så vi kunne se bordet i et element lignende vores stue, samt en snak om plusser og minusser osv. osv., ja, så købte vi et nyt bord  - og flere måneders søgen er slut! Vi har nu et bord, og det passer rigtig fint både i størrelse, farve, højde, stil, materiale, og selv prisen var overkommelig ift. alt andet, vi har kigget på. Vi skal helt sikkert nok blive rigtig gode venner!


søndag den 13. juli 2014

IKEA Aarhus

Det er ved at være en måneds tid siden, at dørene blev slået op til det nye IKEA i Aarhus, og nu kom anledningen til vores første besøg der. Det er godt nok stort!! Måske ikke, hvis man sammenligner det med nogle af de andre rundt i landet (jeg ved ikke, hvor stort det er i forhold til dem), men i hvert fald når man sammenligner det med det, det har erstattet. Men selvfølgelig lige så velkendt et koncept som altid, og turen bød da også både på en tur gennem møbel-udstillingerne, de store haller med tilbehør, møbel-lageret, rodeområdet, kasselinjerne og cafeteriet med billige pølser. Nogle ting er det bare så rart, ikke ændrer sig! :)

Næst-sidste billede er af udsigten fra det nye IKEA - ud over byggepladsen og den gamle butik, som vist skal rives ned og gøre plads til endnu flere p-pladser. 

-




Store sandwichboller

Sommermad er hjemme hos os let mad. Supper, brun sovs og panering er ret meget no go! Vi griller virkelig meget, men i dag var lysten der til noget andet. Jeg tænkte kyllingesandwich med salat, ananas og thousand iceland dressing. Der er lidt barndoms nostalgi over den smagskombination, da én af mine første bekendtskaber ud i 'take away' var fra 'Gomez' i Ringsted, som lavede de lækreste kæmpe-sandwiches.

Jeg havde ikke en opskrift på sandwichboller, med den lethed og alligevel tyngde, jeg husker fra min barndom, så jeg prøvede mig lidt frem. Og resultatet blev overraskende godt.



Store sandwichboller (4 stk.)
1 pk. gær
3. dl. lunken vand
1 æg
1 dl. surmælksprodukt
2 spk. olie
2 tsk. salt
1/2 tsk. bagepulver
100 g. havregryn
5-600 g. mel (erstat evt. 100 g. med durumhvede)

Rør gær ud i vand
Tilsæt øvrige ingredienser
Rør mel i til dejen ikke klistrer
Lad dejen hæve lunt i 30 min.
Del dejen i 4 og lav dem runde og flade
Lad bollerne hæve lunt i 30 min.
Bag bollerne til de er lysebrune på 200 grader

Jeg serverede dem smurt med thousand iceland dressing, masser af salat, agurk, tomat, ananas, stegt kylling og lidt bacon. Let og sommerlækkert - og 1 til hver var rigeligt!!

lørdag den 12. juli 2014

Halv-vissen blog

Det er det, den er i øjeblikket: Halv-vissen og forsømt. Fordi hverdagen stjal energien, og efterfølgende også de kræfter, der var budgetteret med skulle til for at vinde den tilbage med det snuptag, jeg troede skulle til. Et langt, sejt semester på drømmestudiet blev gennemlevet, overlevet og jo faktisk også besejret ganske eftertrykkeligt, og den frihed, som jeg så inderligt havde længtes efter helt siden sidste sommer, er jeg nu midt i. Så enkelt er det åbenbart ikke for hverken krop eller hoved at indstille sig på nye tider. Friheden er lige her i mine hænder, men det er svært at gribe den rigtigt. Jeg stresser mig selv lidt ved ikke at nyde det ordentligt. Ved hele tiden at lægge vilde planer og starte nye projekter. Ved at skynde mig, mærke adrenalinens susen og konstant lade mig styre af lange lister, der vil bestemme over min tid. Sikkert fordi, det er sådan livet har været i efterhånden rigtig lang tid.

Jeg trænger til ro! At ligge på græsset med øjnene rettet mod himmelen. Bare kigge. Bare være. Uden krav, forventninger, mål, retning og mening. Det kræver øvelse - meget endda, for hvis jeg ikke meget aktivt sætter mig på mine hænder, så er jeg tilbage i tankerne, der med 120 km/timen kredser om alt det, der kunne arrangeres, produceres, gøres, ordnes og klares. Der er måske en tid til at skynde sig, men lige nu er tiden ikke til det. Den er til at blive liggende, indtil jeg ikke gider ligge mere.  

Og så er tiden også til, at lade fingrene danse af sted på tastaturet og lade ord og tanker om livet, som er, flyde ud i intetheden her på bloggen. Det gør mig godt at vande og værne lidt om bloggen - for i virkeligheden er det jo omsorg til mig selv. Til mit liv, som ér!

torsdag den 10. juli 2014

Laurits 2 år

Der er gået to år siden min kære lillesøster fødte sit første barn, mine forældres første barnebarn - og siden jeg derved blev moster for første gang. Jeg havde ikke troet, at et lille menneske i så høj grad kunne slå benene væk under mig, men jeg blev overrasket, og siden da er jeg igen og igen blevet forundret over, hvordan mit hjerte nærmest fysisk kan boble over af stolthed, begejstring og kærlighed over og til ham. Man synes nok altid, at 'sit eget' barn er noget særligt, men jeg bilder mig ikke noget ind i den retning. Jeg synes, han er noget helt særligt - noget helt særligt for mig, og for os, som er 'hans'!

Og han blev i dag fejret med alt, hvad der hører sig til. Masser af gæster, gaver, solskin, lækkerier, forkælelse, hurra-råb, flag, balloner, fødselsdagssang, opmærksomhed, hygge, omsorg, leg og lykkelighed! Han er SÅ særlig - og så ubegrænset elsket!