Sumpe-status fra vandret position

Jeg troede ikke, det var muligt at blive så træt. Jeg ligger i min seng og står kun kortvarigt op efter lidt mad. Efter en film. Eller for lige at strække benene. Jeg er træt helt ind i det inderste af knoglerne, og hvis det ikke var fordi, jeg var blevet forberedt på, at netop dét ville være en forventelig reaktion på en lang periode med pres og stress som comeback på udbrændthed, så ville jeg tro, jeg var blevet syg.

Den eneste vej tilbage til livet med energi er, at give mig selv ro og hvile - helt indtil jeg ikke gider at sumpe rundt i nattøj længere. 

Mine lange to-do-lister over ting, der trænger til at blive gjort + mine omfangsrige idé-brainstorms over ting, som jeg næsten ikke kan vente med at sætte i gang, planlægge og arrangere, må udskydes. Fordi det virkelig ikke er værd at forcere! 

Tålmodighed og tanke-tomhed, tak! Det er næste periodes udfordring! Nu var jeg ellers lige blevet så god til pres, tidsplaner, disciplinering og stramme tøjler. Men; netop derfor!